Tusindfryd, Bellis perennis

Fra 32,00 kr.

Tusindfryd, er en flerårig klassiker, og lige elsket af både voksne og børn, medmindre man er interesseret i en knivskarp græsplæne...;-)

Antal

Tusindfryd, Bellis perennis, er en flerårig lille plante, men alligevel meget robust, og ikke mindst én af de mest udholdende planter når det kommer til blomstringen. Fra marts til december, og somme tider længere, hvis vinteren er mild. Den tidlige blomstring er meget attraktiv for de bier der har vovet sig ud i det tidlige forår i deres søgen efter pollen. Tusindfryd kan vokse i stort set i alle typer af jord, men trives bedst i mere næringsrig jord der er fugtbevarende, og gerne i fuld sol. Planten er medlem af kurvblomstfamilien, og man ser tydeligt slægtsskabet med familiemedlemmerne som fx kamille, asters og margeritter.

..........................................................................................................

Kategori: Hjemmehørende. Frø fra vores biogeografiske region

Blomstring: Marts-december

Højde: 5-15 cm

Voksested: Almindelig havejord. Næringsrig jord. Fugtighedsbevarende jord. Skovhaven. Sol-halvskygge.

Biologi: Meget velbesøgte blomster af især bier, sommerfugle, fluer og svirrefluer. Understøtter 31 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE). 

Spiselige dele: Blade, blomster

Såtips: Spirer forholdsvis hurtigt ved ca. 20°C. Kan også sås sensommer/efterår, og vil spire når varmen kommer. 

Optimale såtidspunkter: August-november og marts-maj

Generelle såtips:

  • Så enkeltarter i bakker eller såbede. Vigtigt er det at der er bar jord. 
  • Frø sået ud i en græsplæne eller anden tæt vegetation, vil ikke lykkes optimalt.
  • De fleste frø skal blot have lille drys af jord, grus eller sand over sig. Som tommelfingerregel skal frø sås i en dybde på ca. 2 gange frøets diameter.
  • Meget små frø dækkes ikke, men trykkes blot let ned i jorden.
  • Hold altid frø fugtige, mens spiring foregår. Fugtige, men ikke drivvåde.

Læs mere om såning af vilde frø HER.

Ca. 600 frø

Ofte købt sammen med