Hvad er min jordtype ?

Hvilken jordtype har du i din have? 

Har du fået det spørgsmål, og tænkt ?????? så læs med her: 

Jordtypen kan være ret afgørende for hvilke planter der vil trives naturligt i din have. Det er altid nemmere at tilpasse plantevalget, end at forsøge at ændre jordtypen. Jorden overalt i landet er generelt velegnet til plantevækst, da den er geologisk "ung" og er skabt af aflejringer enten fra istiderne eller fra da her var havbund. Den er fuld af mineraler, og der kommer tilpas med nedbør året rundt. Lokalt er der selvfølgelig særlige forhold, fx på Bornholm, hvor de er klippegrund, og ved kysterne hvor der kan være områder med rent sand.

De interessante for os som haveejere, er de øverste 30-40 cm af jorden, da det er her planterne har deres rødder. Hvad der er dybere nede er ikke så afgørende. Den dybe jord kalder man "råjord", og den er som regel en blanding af ler og grus, og meget næringsfattig. Det øverste lag er præget af plantevækst og dyrkning. Overalt i Danmark har jorden været dyrket, og der har været tilført næring. Lerjord holder godt på næringsstoffer, og vil næsten altid have næring i overflod, hvor sandjorde er hurtige til at lade næringsstofferne udvaske til omgivelserne.

Kender du pølseprøven?

Ved at tage en håndfuld jord fra haven, ca. 10 cm nede, kan man prøve at rulle den til en pølse. Sandjord vil være umulig at rulle, jorden vil drysse ud imellem fingrene. Kan man derimod rulle en tynd pølse, og måske endda forme den til en ring, har man fed lerjord. 

Våd jord har gode muligheder for at ophobe kulstof (humus), imens tør jord som regel har et lavt kulstofindhold. Jord med et højt humusindhold er som regel mørk. Jorden er blød og nem at arbejde med, og den findes typisk i gamle skovområder, moseområder og i gamle villahaver. Lerjord med et højt humusindhold har krummestruktur, og er utrolig frugtbar. Den kan dræne overskudsvand væk, og tørrer aldrig helt ud. Tør lerjord med lavt humusindhold er derimod hård som sten i tørre perioder, og kan blive klistret og modelervoks-agtig når det regner.  Jo mere vand en jord kan indeholde, des langsommere regulerer den temperaturen. Våde jorde er kolde i foråret, men holder på varmen i efteråret. 

Sandjord dræner både vand og næringsstoffer væk hurtigt, men er til gengæld let at grave i og den er altid lun og lækker. 

Den sidste vigtige faktor er kalk. Kalk har indflydelse på jordens pH-værdi, og nogle planter er følsomme overfor pH-værdien. Særligt i sydsjælland, på Møn og i et bånd tværs igennem landet til Viborgegnen er der kalk nær jordoverfladen. Mange plantearter trives særlig godt på kalkholdig jord, og andre foretrækker mere sur jord. Det har at gøre med hvilke næringsstoffer og mineraler der er tilgængelige ved den pågældende pH-værdi. 

Vi har under hver planteart skrevet hvilken jordtype den trives bedst på. Nogen planter har en bred tåleevne, og kan vokse overalt, og andre er mere kræsne. Man kan undersøge sin jords lerindhold bla. ved pølseprøven, som beskrevet ovenfor. Man kan købe pH-strips på apoteket og måle pH, og man kan  grave et hul i haven og se om der løber grundvand til hurtigt, eller om jorden er mere "tør". Man kan måle drænevnen ved at grave et hul og fylde det med vand, og se hvor hurtigt vandet dræner væk. Fed lerjord kan være timer om at dræne vand væk, hvor sandjord ikke kan holde på noget som helst. 

Man får bedst succes med sine planter, hvis man kender sin jord, og køber planter der har en rimelig chance for at klare sig under de naturlige forhold i haven. Ofte er det uoverkommeligt at begynde at tilføre ler eller sand eller endda kalk, for at tækkes bestemte planters krav. Har man alt for meget næring i jorden (ses ofte hvor jorden har været dyrket), kan man overveje at "vende" jorden, så den næringsholdige overfladejord vendes dybt ned, og den næringsfattige råjord vendes op. Det kaldes dybdepløjning eller reolpløjning.