Toårig høgeskæg, Crepis biennis

32,00 kr.

Toårig høgeskæg er en af vores mange gule kurvblomster. Den er høj, meget blomsterrig, og vil give liv og kulør til alle haver.

Antal

Toårig høgeskæg, Crepis bienniser en 2-årig, høj og kraftig plante med ca. 3-4 cm brede gule kurvblomster. Der kommer mange blomster på hver blomsterstængel. Tiltrækker mange bestøvere, og kendes lettest fra andre gule kurvblomster, ved sin højde og sin forveddede basis. En af de bedste arter for insekter. Både som pollen- og nektarplante, men også som værtsplante.

..........................................................................................................

Kategori: Hjemmehørende. Frø fra vores biogeografiske region

Blomstring: Juni-juli

Højde: 50-100 cm

Voksested: Almindelig havejord. Let, fugtig jord. Veldrænet lerjord. Sol-let skygge.

Biologi: Blomsterne besøges af både humlebier og enlige bier, svirrefluer og andre. En række af vores enlige bier er specialister på gule kurvblomster, og behøver dem for at kunne gennemleve deres livscyklus. Er desuden værtsplante for hele 77 arter (ifølge PPE). 

Såtips: Spirer godt ved 15-20°C. Kan også sås sensommer/efterår, og vil spire når varmen kommer. 

Optimale såtidspunkter: August-november og marts-maj

Generelle såtips:

  • Så enkeltarter i bakker eller såbede. Vigtigt er det at der er bar jord. 
  • Frø sået ud i en græsplæne eller anden tæt vegetation, vil ikke lykkes optimalt.
  • De fleste frø skal blot have lille drys af jord, grus eller sand over sig. Som tommelfingerregel skal frø sås i en dybde på ca. 2 gange frøets diameter.
  • Meget små frø dækkes ikke, men trykkes blot let ned i jorden.
  • Hold altid frø fugtige, mens spiring foregår. Fugtige, men ikke drivvåde.

Læs mere om såning af vilde frø HER.

Ca. 300 frø

Ofte købt sammen med