Storblomstret brunelle, Prunella grandiflora
Storblomstret brunelle, er en tørketålende og hårdfør plante, der blomstrer med violette læbeblomster i højsommeren. God til forvildning og som smukt bunddække,
Storblomstret brunelle, Prunella grandiflora, er en flerårig plante, der meget sigende har større blomster end familiemedlemmet alm. brunelle, Prunella vulgaris, ca. dobbelt så store blomster (omkring 25-30mm). Storblomstret brunelle er yderst sparsomt repræsenteret i Danmark, og er derfor fredet! Lad planterne stå i naturen og dyrk dine egne i haven. Planten spreder sig godt i landsskabet, og er bedst forvildet eller i plæner. Fin sammen med bl.a. dunet vejbred, knoldet mjødurt og stor knopurt.
Ca. 10 frø
..........................................................................................................
Blomstring: Juli-august
Højde: 10-20 cm
Voksested: Almindelig havejord. Tør jord og sandet jord. Kalkrig jord. Sol-halvskygge.
Biologi: Blomsterne indeholder både nektar og pollen, så derfor er de temmelig omsværmet af bier, humlebier, sommerfugle og møl. Understøtter 13 forskellige individer der lever på planten (ifølge PPE).
Kategori: Hjemmehørende. Frø fra vores biogeografiske region
Optimale såtidspunkter: August-november og marts-maj
Generelle såtips:
Læs mere om såning af vilde frø HER. |
Foto: Udo Schmidt


