Spids øjentrøst, Euphrasia stricta
Spids øjentrøst er en lille fin snylteplante, som i naturen findes næsten overalt i Danmark hvor der er plads. I områder hvor der er lav vegetation, lavt næringsindhold og tørt.
Spids øjentrøst, Euphrasia stricta, er en 1-årig til 2-årig plante, der ligesom stor- og liden skjaller kan hjælpe med at skabe lys og luft i en tæt græsplæne, da den parasiterer på bl.a. græsplanter og snerreplanter. Den har grønne blade og kan lave fotosyntese selv, men det er selvfølgelig altid et godt tilskud at kunne suge næring fra andre.
..........................................................................................................
Kategori: Hjemmehørende. Frø fra vores biogeografiske region
Blomstring: Maj-september
Højde: 10-20 cm
Voksested: Almindelig, lidt mager havejord. Næringsfattig jord. Tør, kalkrig jord. Sandet jord. Sol-let skygge.
Biologi: Blomsterne besøges af mange insekter, bl.a. sommerfugle, bier og svirrefluer. Fødeplante for larver af natsommerfuglen krageklougle, Pyrrhia umbra.Understøtter 10 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE).
Såtips: Kræver lang kuldebehandlig, så frøene skal såes umiddelbart efter køb i efteråret. Krads en rille i græsset og strø frøene ud her og træd til. Frøene vil spire i foråret. Køb kun friske frø, da de ikke tåler opbevaring.
Optimale såtidspunkter: August-december
Generelle såtips:
Læs mere om såning af vilde frø HER. |
Ca. 50 frø (de er meget, meget små)
Af: Arnstein Rønning


