Nikkende kobjælde, Pulsatilla pratensis
Nikkende kobjælde, er en lav plante, med store violette, nikkende blomster, og meget dekorative frøstande. Nem plante i haven.
Nikkende kobjælde, Pulsatilla pratensis, er en flerårig plante, med en tidlig blomstring. Hele planten er dækket af silkebløde hår. Får flotte frøstande.
..........................................................................................................
Kategori: Hjemmehørende. Frø fra vores biogeografiske region
Blomstring: April-maj
Højde: 8-20 cm
Voksested: Almindelig havejord. Tør, kalkrig jord. Veldrænet, sandet og gruset. Sommerhushaver. Sol-halvskygge.
Biologi: Pollen og nektarholdige blomster, der især besøges af bier og humlebier. Understøtter 16 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE).
Såtips: Frøene spirer godt, men hvis spirer ikke viser sig, anbefales en kort kuldebehandling, -4°C-+4°C, på 2-4 uger.
Hjemmelavet kuldebehandling: Frø sået i sensommer og efterår, gennemgår en naturlig fugt og kuldebehandling. Men hvis man selv vil styre processen kan man prøve følgende. Bland frøene i en plastpose sammen med fugtigt sand. Læg posen i en kasse med låg eller på anden måde beskyttet fra fugle, mus og andre nysgerrige dyr. Lad posen overvintre i den anbefalede kuldeperiode i køleskabet, en kold garage eller lignende. Tjek indholdet fra tid til anden, for at se om sandet vedbliver med at være let fugtigt (aldrig drivvådt). Ellers spray med en forstøver ned i posen. Efter endt kuldeperiode, kan posens indhold bredsås i bakker eller såbede når temperaturen stiger.
Optimale såtidspunkter: August-november og marts-maj
Generelle såtips:
Læs mere om såning af vilde frø HER. |
Ca. 100 frø
Vidste du at nikkende kobjælde har en pælerod der kan nå 1 METER ned? Det er ret vildt for så lille en urt. Men det betyder at den tåler tørke virkelig godt, og at den selv i de tørreste tørkeperioder overlever og kan endda producere nektar til bier og andre tørstige insekter.
Kobjælder tilhører anemone-slægten, som er udbredt på alle kontinenter, og findes både på Grønland og i Tasmanien, og det indikerer, (de breder sig meget langsomt) at de har været på vej i næsten ubegribeligt lang tid.
Vi har 3 arter af vilde kobjælder i Danmark. Ud over nikkende kobjælde er det opret kobjælde og vår-kobjælde, og de er alle helt afhængige af at der er lyst omkring dem. De tåler ikke at træers kroner lukker tæt over dem, og de tåler ikke at blive overgroet af store græsser og andre kraftige urter. De er tilpasset et relativt næringsfattigt miljø, hvor der er lysåbent, sikkert områder skabt under indflydelse af store græssende dyr.
Hvor ville det være skønt om man kunne se denne og mange andre lyskrævende overdrevsblomster på heder og overdrev, men det kræver at der græsses. Ikke at der overgræsses eller undergræsses, men at der græsses som der er blevet i årmillionerne, nemlig hele året og uden tilskudsfodring.


