Kornblomst, Centaurea cyanus

Fra 25,00 kr.

Kornblomst, er en klassiker, med smukke himmelblå kurvblomster. Denne er den ægte, uforædlede kornblomst. Spinkel og let plante, der blomstrer længe.

Antal

Kornblomst, Centaurea cyanus, er en 1-årig plante, der oprindeligt er et markukrudt, som er fulgt med agerbruget fra sydligere egne. Kornblomst anvendes ofte i 1-årige blomsterblandinger, og er i det hele taget en populær sommerblomst. Kornblomst trives på solåben jord, og også i halvskygge. Tåler ikke at blive overvokset af flerårige urter og græsser, så forsvinder planten lige så stille efter få år. Sår sig villigt, og er en fin blomst til krukker og bede. Meget nem at dyrke. 

..........................................................................................................

Kategori: Nær-hjemmehørende. Frø fra vores biogeografiske region

Blomstring: Juni-september

Højde: 40-70 cm

Voksested: Almindelig havejord. Tør, kalkrig jord. Næringsfattigt. Bar jord. Sol-halvskygge.

Biologi: Blomsterne indeholder både pollen og nektar. Besøges af mange forskellige insekter, bl.a. humlebierne skovhumle og mørk jordhumle, og bier som mørk sommerjordbi.

Spiselige dele: Blomst

Såtips: Spirer nemt efter 14-20 dage, ved 15-20°C. Kan også sås sensommer/efterår, og vil spire når varmen kommer. God at så direkte på friland.

Optimale såtidspunkter: August-november og marts-maj

Generelle såtips:

  • Så enkeltarter i bakker eller såbede. Vigtigt er det at der er bar jord. 
  • Frø sået ud i en græsplæne eller anden tæt vegetation, vil ikke lykkes optimalt.
  • De fleste frø skal blot have lille drys af jord, grus eller sand over sig. Som tommelfingerregel skal frø sås i en dybde på ca. 2 gange frøets diameter.
  • Meget små frø dækkes ikke, men trykkes blot let ned i jorden.
  • Hold altid frø fugtige, mens spiring foregår. Fugtige, men ikke drivvåde.

Læs mere om såning af vilde frø HER.

Ofte købt sammen med