Filtbladet kongelys, Verbascum thapsus

29,00 kr.

Filtbladet kongelys, er en høj, flot plante med smukke "lys" af gule blomster.


Antal

Filtbladet kongelysVerbascum thapsus, er en 2-årig plante, der elsker fuld sol, gerne på en mere næringsrig, veldrænet jord. Første år dannes en flot bladroset, og året efter skyder den imponerende blomsterstand op. Frøene kan overleve i jorden i 100 år, og spirer først når de bliver eksponeret for lys. Derfor kan man i naturen, opleve den hvor gammel jord er kommet op til overfladen. Selvom man kun har en lille have, kan én plante af filtbladet kongelys altid mases ind. Blomstrer hele sommeren.

Forveksles ofte med uldbladet kongelysVerbascum densiflorum, men forskellen ligger i ulden. Filtbladet kongelys har grå "uld", hvor uldbladet kongelys har gullighvid "uld".

..........................................................................................................

Kategori: Hjemmehørende. Frø fra vores biogeografiske region

Blomstring: Juli-august

Højde: 1-1,5 meter

Voksested: Almindelig havejord. Tør, kalkrig jord. Næringsrig jord. Sol-let skygge.

Biologi: Natsværmeren filtbladet kongelys-hætteugle, som er i tilbagegang i Danmark, lever af og på filtbladet kongelys (se foto af larve). Understøtter 62 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE). 

Såtips: Frøene spirer efter 2-4 uger, ved 15-25°C. Kan også sås sensommer/efterår, og vil spire når varmen kommer. Frøene behøver lys for at spire, så dæk kun med et MEGET tyndt lag sand eller jord, eller tryk blot frøene let ned i jorden. Såning i august kan give så stor en roset, at den vil blomstre året efter. 

Optimale såtidspunkter: August-november og marts-maj

Generelle såtips:

  • Så enkeltarter i bakker eller såbede. Vigtigt er det at der er bar jord. 
  • Frø sået ud i en græsplæne eller anden tæt vegetation, vil ikke lykkes optimalt.
  • De fleste frø skal blot have lille drys af jord, grus eller sand over sig. Som tommelfingerregel skal frø sås i en dybde på ca. 2 gange frøets diameter.
  • Meget små frø dækkes ikke, men trykkes blot let ned i jorden.
  • Hold altid frø fugtige, mens spiring foregår. Fugtige, men ikke drivvåde.

Læs mere om såning af vilde frø HER.

Ca. 600 frø


Foto hel plante:

Af: Foto: Ryan Hodnett

Licens: Attribution-Share Alike 4.0 International

Ofte købt sammen med