Farvevisse, Genista tinctoria

32,00 kr.

Farvevisse, er en lille nedliggende busk med smørgule ærteblomster i sensommeren. 

Antal

Farvevisse, Genista tinctoria, er en flerårig, lille rigtblomstrende busk. Planten er en vigtig fødekilde for mange insekter. Farvevisse har ikke torne, som mange af dens familiemedlemmer. Vokser fint i et solrigt stenbed, eller på en gruset sydvendt skrænt. Vigtigt er det at farvevisse står beskyttet og i veldrænet jord, da den kan være følsom over for en hård vinter. Har været/bliver brugt til at farve tekstiler med. 

..........................................................................................................

Kategori: Hjemmehørende. Frø fra vores biogeografiske region

Blomstring: Juli-august

Højde: 20-50 cm

Voksested: Almindelig havejord. Tør, sandet og kalkrig jord. Sol-let skygge.

Biologi: Gyvelmøl, grøn vissemåler (næsten truet) og rustrød gyvelmåler (sjælden), anvender farvevisse som værtsplante. Understøtter 122 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE). 

Såtips: Frøene spirer optimalt efter en kuldebehandling, -4°C-+4°C, i 4-6 uger. Kan også lykkes i foråret ved ca. 20°C. Spiring kan være uregelmæssig og tage sin tid. Rids evt. frøene let med sandpapir, så den ydre skal af frøet brydes, dette fremmer en hurtigere spiring.

Hjemmelavet kuldebehandling: Frø sået i sensommer og efterår, gennemgår en naturlig fugt og kuldebehandling. Men hvis man selv vil styre processen kan man prøve følgende. Bland frøene i en plastpose sammen med fugtigt sand. Læg posen i en kasse med låg eller på anden måde beskyttet fra fugle, mus og andre nysgerrige dyr. Lad posen overvintre i den anbefalede kuldeperiode i køleskabet, en kold garage eller lignende. Tjek indholdet fra tid til anden, for at se om sandet vedbliver med at være let fugtigt (aldrig drivvådt). Ellers spray med en forstøver ned i posen. Efter endt kuldeperiode, kan posens indhold bredsås i bakker eller såbede når temperaturen stiger.

Optimale såtidspunkter: August-november og marts-maj

Generelle såtips:

  • Så enkeltarter i bakker eller såbede. Vigtigt er det at der er bar jord. 
  • Frø sået ud i en græsplæne eller anden tæt vegetation, vil ikke lykkes optimalt.
  • De fleste frø skal blot have lille drys af jord, grus eller sand over sig. Som tommelfingerregel skal frø sås i en dybde på ca. 2 gange frøets diameter.
  • Meget små frø dækkes ikke, men trykkes blot let ned i jorden.
  • Hold altid frø fugtige, mens spiring foregår. Fugtige, men ikke drivvåde.

Læs mere om såning af vilde frø HER.

Ca. 100 frø

Ofte købt sammen med