Engviol, Viola palustris

32,00 kr.

Engviol er en lav plante med blegviolette blomster. Fugtelskende viol, som er vigtig for visse arter af sommerfugle, som kun lægger æg på viol. 

Varen kan desværre ikke købes, da der ikke er flere på lager

Engviol, Viola palustris, er en flerårig plante, med en tidlig blomstring. Vokser på søbredder, fugtige områder i plænen og i grøftkanter. Kan kendes på de store lysviolette blomster og de kredsrunde blade. 

..........................................................................................................

Kategori: Hjemmehørende. Frø fra vores biogeografiske region

Blomstring: Maj-juni

Højde: 5-20 cm

Voksested: Fugtig jord. Næringsfattig, veldrænet jord. Søbredder. Sol-halvskygge.

Biologi: Engviol er vigtig for perlemorsommerfugle, som kun lægger æg på violer, bl.a. rødlig- , brunlig - og markperlemorsommerfugl. Frøene samles og spredes af myrer, som efterstræber frøets olielegeme. Understøtter 17 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE). 

Spiselige dele: Blomster, unge blade

Såtips: Frøene spirer optimalt efter en kuldebehandling, -4°C-+4°C, i 2-4 uger. Spiring kan både være uregelmæssig og lidt langtrukken.

Hjemmelavet kuldebehandling: Frø sået i sensommer og efterår, gennemgår en naturlig fugt og kuldebehandling. Men hvis man selv vil styre processen kan man prøve følgende. Bland frøene i en plastpose sammen med fugtigt sand. Læg posen i en kasse med låg eller på anden måde beskyttet fra fugle, mus og andre nysgerrige dyr. Lad posen overvintre i den anbefalede kuldeperiode i køleskabet, en kold garage eller lignende. Tjek indholdet fra tid til anden, for at se om sandet vedbliver med at være let fugtigt (aldrig drivvådt). Ellers spray med en forstøver ned i posen. Efter endt kuldeperiode, kan posens indhold bredsås i bakker eller såbede når temperaturen stiger.

Optimale såtidspunkter: August-november og februar-april

Generelle såtips:

  • Så enkeltarter i bakker eller såbede. Vigtigt er det at der er bar jord. 
  • Frø sået ud i en græsplæne eller anden tæt vegetation, vil ikke lykkes optimalt.
  • De fleste frø skal blot have lille drys af jord, grus eller sand over sig. Som tommelfingerregel skal frø sås i en dybde på ca. 2 gange frøets diameter.
  • Meget små frø dækkes ikke, men trykkes blot let ned i jorden.
  • Hold altid frø fugtige, mens spiring foregår. Fugtige, men ikke drivvåde.

Læs mere om såning af vilde frø HER.

Ca. 50 frø


Af: Puppe100

Licens: Attribution-Share Alike 4.0 International

Ofte købt sammen med