Hvid anemone, Anemone nemorosa

Lille pose, ca. 50 frø

32,00 kr.

Hvid anemone breder sig langsomt under træer og buske. Kan dække store arealer, men ses kun i februar til maj. Så visner den væk, og ses først igen året efter. 

Antal

Hvid anemone, Anemone nemorosa, er en flerårig skøn staude, som vi kender fra løvskovene, hvor den kan dække jorden under træerne. Særligt i bøgeplantager, hvor sollyset udelukkes hele sommeren, får den mulighed for at brede sig. I naturskove og haver er den mere moderat dækkende på mindre arealer. 

..........................................................................................................

Kategori: Hjemmehørende. Frø fra vores biogeografiske region

Blomstring: Marts-maj

Højde: 10-25 cm

Voksested: Almindelig, muldrig jord. Lerjord. Let fugtig jord. Skovhaven. Halvskygge-skygge. 

Biologi: Blomsterne besøges flittigt af humlebier og andre insekter. Fødeplante for larver af natsommerfuglen løvskovslanghornsmøl, Nemophora degeerella. Frøene samles af myrer, som dermed sørger for at sprede arten rundt. Understøtter 28 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE). 

Såtips: Frøene spirer optimalt efter en kuldebehandling, -4°C-+4°C, i 4-6 uger. Så efterår eller senvinter i såbakker eller såbed.

Hjemmelavet kuldebehandling: Frø sået i sensommer og efterår, gennemgår en naturlig fugt og kuldebehandling. Men hvis man selv vil styre processen kan man prøve følgende. Bland frøene i en plastpose sammen med fugtigt sand. Læg posen i en kasse med låg eller på anden måde beskyttet fra fugle, mus og andre nysgerrige dyr. Lad posen overvintre i den anbefalede kuldeperiode i køleskabet, en kold garage eller lignende. Tjek indholdet fra tid til anden, for at se om sandet vedbliver med at være let fugtigt (aldrig drivvådt). Ellers spray med en forstøver ned i posen. Efter endt kuldeperiode, kan posens indhold bredsås i bakker eller såbede når temperaturen stiger.

Optimale såtidspunkter: August-november og februar-april

Generelle såtips:

  • Så enkeltarter i bakker eller såbede. Vigtigt er det at der er bar jord. 
  • Frø sået ud i en græsplæne eller anden tæt vegetation, vil ikke lykkes optimalt.
  • De fleste frø skal blot have lille drys af jord, grus eller sand over sig. Som tommelfingerregel skal frø sås i en dybde på ca. 2 gange frøets diameter.
  • Meget små frø dækkes ikke, men trykkes blot let ned i jorden.
  • Hold altid frø fugtige, mens spiring foregår. Fugtige, men ikke drivvåde.

Læs mere om såning af vilde frø HER.

Ofte købt sammen med