Bulmeurt, Hyoscyamus niger
Bulmeurt er en skøn og sær plante, der vækker opsigt i staudebedet.
Bulmeurt, Hyoscyamus niger, er en 1-årig/2-årig ret kraftig håret plante, med skønne sære blomster. Temmelig almindelig på sandet jord, stenet jord, og fx strandvolde. Planten er desværre frygtet grundet sin giftighed, men sålænge man ikke konsumerer noget af planten, og blot nyder dens skønhed, kan man sagtens plante den i haven.
..........................................................................................................
Kategori: Hjemmehørende. Frø fra vores biogeografiske region
Blomstring: Juni-september
Højde: 25-80 cm
Voksested: Almindelig havejord. Sandjord. Forstyrret jord. Har en tendens til at forsvinde hvis den overgros. Sol-let skygge.
Biologi: Nektarholdige blomster, der især tiltrækker de nataktive insekter som fx krageklougle. Understøtter 24 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE).
Såtips: Frøene spirer godt efter 3-4 uger, ved 18-24°C, men kan have brug for en kuldebehandling, -4°C-+4°C, på 2-4 uger, hvis der ikke fremkommer spiring.
Hjemmelavet kuldebehandling: Frø sået i sensommer og efterår, gennemgår en naturlig fugt og kuldebehandling. Men hvis man selv vil styre processen kan man prøve følgende. Bland frøene i en plastpose sammen med fugtigt sand. Læg posen i en kasse med låg eller på anden måde beskyttet fra fugle, mus og andre nysgerrige dyr. Lad posen overvintre i den anbefalede kuldeperiode i køleskabet, en kold garage eller lignende. Tjek indholdet fra tid til anden, for at se om sandet vedbliver med at være let fugtigt (aldrig drivvådt). Ellers spray med en forstøver ned i posen. Efter endt kuldeperiode, kan posens indhold bredsås i bakker eller såbede når temperaturen stiger.
Optimale såtidspunkter: August-november og februar-maj
Generelle såtips:
Læs mere om såning af vilde frø HER. |
Ca. 125 frø


