Alm. stedmoderblomst, Viola tricolor
Almindelig stedmoderblomst er en lille, charmerende 1-årig (kortlivet staude), med en ufatbar lang blomstring.
Almindelig stedmoderblomst, Viola tricolor, er den vilde udgave af de lidt store stedmoderblomster man kan købe allevegne i foråret. Den lille vilde er spinkel og fin, og med violette og hvid/gule kronblade, men kan variere i farver. Den er lidt uforudsigelig, men sår sig nemt og dukker op hist og pist, hvis først man har den i haven. Fin i altankasser, krukker og imellem sten. Tåler ikke kalk.
..........................................................................................................
Kategori: Hjemmehørende. Frø fra vores biogeografiske region
Blomstring: Maj-september
Højde: 5-30 cm
Voksested: Almindelig havejord. Veldrænet jord. Sandjord. Gerne lidt sur jord. Sol-halvskygge.
Biologi: Værtsplante for storplettet perlemorsommerfugl, kejserkåbe og markperlemorsommerfugl. Blomsterne besøges af bier, sommerfugle og svirrefluer. Understøtter 44 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE).
Spiselige dele: Blade, blomster
Såtips: God til at så direkte på friland. Spirer efter 2-4 uger, ved 15-20°C. Kan også sås sensommer/efterår, og vil spire når varmen kommer.
Optimale såtidspunkter: August-november og marts-maj
Generelle såtips:
Læs mere om såning af vilde frø HER. |


