

Alm. skjolddrager, Scutellaria galericulata
Meget fin læbeblomstrende plante, med blålilla blomster. Særligt god til fugtige og våde områder.
Almindelig skjolddrager, Scutellaria galericulata, er en flerårig, frodig plante med krybende jordstængler, som er gode til at danne store partier, hvis planten trives.
..........................................................................................................
Kategori: Hjemmehørende. Frø fra vores biogeografiske region
Blomstring: Juli-august
Højde: 10-50 cm
Voksested: Almindelig fugtig havejord. Lerjord. Enge. Våde søbredder. Damme. Regnbede (Lar). Sol-halvskygge.
Biologi: Bestøves af de langsnablede insekter, især sommerfugle og årevinger. Fødeplante for bl.a. sortplettet bladbille. Understøtter 13 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE).
Såtips: Frøene spirer optimalt efter en kuldebehandling, -4°C-+4°C, i 4-6 uger. Sås bedst sensommer/efterår eller senvinter.
Hjemmelavet kuldebehandling: Frø sået i sensommer og efterår, gennemgår en naturlig fugt og kuldebehandling. Men hvis man selv vil styre processen kan man prøve følgende. Bland frøene i en plastpose sammen med fugtigt sand. Læg posen i en kasse med låg eller på anden måde beskyttet fra fugle, mus og andre nysgerrige dyr. Lad posen overvintre i den anbefalede kuldeperiode i køleskabet, en kold garage eller lignende. Tjek indholdet fra tid til anden, for at se om sandet vedbliver med at være let fugtigt (aldrig drivvådt). Ellers spray med en forstøver ned i posen. Efter endt kuldeperiode, kan posens indhold bredsås i bakker eller såbede når temperaturen stiger.
Optimale såtidspunkter: August-november og januar-marts
Generelle såtips:
Læs mere om såning af vilde frø HER. |
Ca. 100 frø


