Vellugtende agermåne, Agrimonia procera
Vellugtende agermåne, er meget lig almindelig agermåne, men måske en anelse kraftigere. Gule blomsteaks, og nem at have med at gøre. Bladene dufter skønt når de knuses.
Vellugtende agermåne, Agrimonia procera, er en flerårig plante, som er elsket af insekter. Sentblomstrende. Ses ofte i skovkanter, krat og på mere lysåbne steder.
..........................................................................................................
Kategori: Hjemmehørende. Frø fra vores biogeografiske region
Blomstring: Juli-september
Højde: 30-100 cm
Voksested: Almindelig havejord. Tør, kalkrig jord. Skovhaven. Sol-halvskygge.
Biologi: Blomsterne producerer pollen, og er interessant for bier, humlebier og sommerfugle. Understøtter 9 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE).
Såtips: Spirer ved 15-20°C, men kan drille. I det tilfælde så giv frøene en kuldebehandling, -4°C-+4°C, i 2-4 uger.
Hjemmelavet kuldebehandling: Frø sået i sensommer og efterår, gennemgår en naturlig fugt og kuldebehandling. Men hvis man selv vil styre processen kan man prøve følgende. Bland frøene i en plastpose sammen med fugtigt sand. Læg posen i en kasse med låg eller på anden måde beskyttet fra fugle, mus og andre nysgerrige dyr. Lad posen overvintre i den anbefalede kuldeperiode i køleskabet, en kold garage eller lignende. Tjek indholdet fra tid til anden, for at se om sandet vedbliver med at være let fugtigt (aldrig drivvådt). Ellers spray med en forstøver ned i posen. Efter endt kuldeperiode, kan posens indhold bredsås i bakker eller såbede når temperaturen stiger.
Optimale såtidspunkter: August-november og marts-maj
Ca. 25 frø
Foto:


