Alm. merian, Origanum vulgare

Lille pose, ca. 400 frø

29,00 kr.
Almindelig merian, er en nøjsom plante, der tiltrækker mange forskellige insekter, men særligt sommerfugle.
Antal

Almindelig merian, Origanum vulgare, er en flerårig, spiselig plante, som nærmest er uundværlig i den vilde, men også den mere kultiverede have. Planten er tørketålende, nem, og blomstrer en stor del af sommeren. Tiltrækker et mylder af insekter grundet det høje nektarindhold i blomsterne. Merian kan risikere at gå til i en hård vinter, så plant den beskyttet, og/eller dæk planten til hen over vinteren.

..........................................................................................................

Kategori: Hjemmehørende. Frø fra vores biogeografiske region

Blomstring: Juli-september

Højde: 20-80 cm

Voksested: Almindelig havejord. Tør, kalkrig jord. Tør og sandet jord. Veldrænet jord. Stenbede. Sol-let skygge.

Biologi: Blomsterne besøges af mange insekter, bl.a. sommerfugle (foto: græsrandøje), bier og svirrefluer. Understøtter 98 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE). 

Spiselige dele: Blade, blomster

Såtips: Spirer villigt i foråret efter ca. 14 dage, ved 15-20°C. Dæk ikke frøene, men tryk dem blot let ned i jorden. Kan også sås sensommer/efterår, og vil spire når varmen kommer.

Optimale såtidspunkter: Kan sås hele året, men optimalt er august-november og marts-maj 

Generelle såtips:

  • Så enkeltarter i bakker eller såbede. Vigtigt er det at der er bar jord. 
  • Frø sået ud i en græsplæne eller anden tæt vegetation, vil ikke lykkes optimalt.
  • De fleste frø skal blot have lille drys af jord, grus eller sand over sig. Som tommelfingerregel skal frø sås i en dybde på ca. 2 gange frøets diameter.
  • Meget små frø dækkes ikke, men trykkes blot let ned i jorden.
  • Hold altid frø fugtige, mens spiring foregår. Fugtige, men ikke drivvåde.

Læs mere om såning af vilde frø HER.

Ofte købt sammen med